Skab rummets nye samlingspunkt og løft indretningen med markante og personlige kunstfotografier
Bag BendtsenFoto står Brian, en fotokunstner, med en særlig fascination om at udfordre og ændre det traditionelle perspektiv. Hvor vi normalt oplever verden i øjenhøjde løfter BendtsenFoto blikket og indfanger motivet direkte ovenfra.
Fotografiet hos BendtsenFoto handler ikke blot om dokumentation men om opdagelse. I feltet søges det gemte og det usete – de grafiske mønstre, organiske linjer og stærke farveflader, der opstår, når hverdagens rammer isoleres fra oven.
Nede på jorden ser vi vores omgivelser i øjenhøjde – velkendte, strukturerede og ofte forudsigelige. Men løfter vi blikket og betragter verden direkte ovenfra opstår der en helt ny virkelighed. Her oppe omdannes landskaber, arkitektur og hverdagens elementer til grafiske former, rytmiske mønstre og intense farveflader. Det, der før var en almindelig kyststrækning, en slidt asfaltskel eller et skovbryn, transformerer sig til abstrakt kunst.
Det usete i det hverdagsagtige
Brian er draget af kontrasten, det uventede og det, som de fleste blot går forbi, og hans fascination spænder vidt:
Natur & Landskab: De organiske linjer og æstetiske mønstre, der skabes af vand, sand, træer og sten/klipper.
By, Abstraktion & Forfald: Det skæve, det udskældte og det forfaldne, hvor tidens tand eller menneskets aftryk danner uventede struktur- og farvesammensætninger.
Det hverdagsagtige: Almindelige elementer og overflader, der genopdages og får ny mening, når de isoleres og ses direkte fra oven.
For Brian handler kunstfotografi ikke om blot at dokumentere et sted, men om at finde det gemte motiv og give det en personlig, kunstnerisk stemme.
Kunst, historier og følelser til det moderne hjem
Hvert værk er skabt med øje for det moderne hjem og den nutidig indretning. Et godt kunstfotografi skal mere end blot hænge som en dekoration på en væg; det skal skabe ro, vække nysgerrighed og tilføre rummet karakter og kant.
For BendtsenFoto stopper kunstfotografiet ikke ved det visuelle udtryk. Bag hvert billede gemmer der sig en fortælling – om stedets historie eller om de tanker, stemninger og associationer, der opstod i Brian i skabelsesprocessen, da motivet blev indfanget.
Når du bringer et værk ind i dit hjem, får du derfor ikke blot et æstetisk motiv fra oven. Du får en historie og en stemning, der inviterer dig og dine gæster til at stoppe op, kigge en ekstra gang og digte videre i mønstrene og farverne.
Modtag BendtsenFotos nyhedsbrev og følg det sidste nye indenfor fotokunst.